Din kurv

DCH – hundetræning, fællesskab og plads til alle

“DCH for alle”

DCH’s motto er “DCH for alle”, og det beskriver egentlig meget godt, hvad DCH er for mig. Her handler det ikke om, hvorvidt du har en racehund eller en blandingshund, om du drømmer om konkurrencer og DM, eller om du bare gerne vil have en hyggelig ugentlig aktivitet sammen med din hund. Der skal være plads til alle – både hunde og mennesker.

Der skal være plads til alle – både hunde og mennesker.


Jeg kan selvfølgelig bedst fortælle om, hvordan vi gør i DCH Risskov, hvor jeg selv træner og er instruktør. Hos os er der mange muligheder for at træne med sin hund, og man behøver bestemt ikke være startet på et hvalpehold for at være med. Man kan komme med en hund i forskellige aldre og på forskellige niveauer og finde et hold, der passer. Og DCH er meget mere end lydighed – der er mange forskellige aktiviteter og discipliner, alt efter hvad man og ens hund synes er sjovt.

DCH-programmet – fra C til Elite

Hvis man får lyst til at prøve kræfter med konkurrencer, består DCH-programmet af fire klasser: C, B, A og Elite, hvor sværhedsgraden og kravene stiger, efterhånden som man bevæger sig gennem programmet.

CBAELITE

C-klassen er indgangen til konkurrenceverdenen for den nye hundefører. Her består programmet af lineføring, stå, sit, dæk, spring, rundering, felt og apport. For at rykke videre til B-klassen skal man to gange opnå mindst 110 ud af 150 point.

Når man først én gang har kvalificeret sig fra C til B, vil ens efterfølgende hunde starte direkte i B-klassen. Her møder man mange af de samme øvelser, men sværhedsgraden skrues op. Linen forsvinder i fri ved fod, stå og sit udføres under gang, hundeføreren går i skjul under dæk, og både spring, rundering og felt bliver mere krævende. Samtidig kommer spor og fremadsendelse til som nye øvelser. To resultater på mindst 160 ud af 200 point giver adgang til A-klassen.

I A-klassen bliver kravene igen større. Lydighedsøvelserne udbygges, springet bliver sværere, spor og fremadsendelse bliver længere, og runderingen erstattes af en større eftersøgningsøvelse, hvor hund og fører sammen skal afsøge et skovområde efter to figuranter. Der kommer også en ny øvelse til: hals på død, hvor hunden skal finde og give hals ved en såkaldt “død” genstand – eksempelvis en kuffert eller en støvsuger. For at kvalificere sig til Elite kræves to resultater på mindst 260 ud af 300 point.

Eliteklassen er, som navnet antyder, DCH-programmets højeste klasse. Her finder man virkelig dygtige og ofte meget erfarne hundeførere – og kort fortalt bliver det meste større, længere og sværere. Den “døde” genstand bliver eksempelvis en del af eftersøgningen, og i springøvelsen bestemmer dommeren, om hunden skal stå eller sidde med apporten på den anden side af springet.

Programmet er altså bygget op, så hund og fører hele tiden bliver udfordret mere, efterhånden som de udvikler sig sammen.


“Programmet er bygget op, så hund og fører hele tiden bliver udfordret mere, efterhånden som de udvikler sig sammen.”

Fra agility med Goofy til konkurrencehund

Min egen historie i DCH begyndte faktisk helt tilbage i slutningen af 90’erne, hvor jeg som teenager startede til agility med min første Toller, Goofy. Vi havde en fest med det, men eftersom jeg endnu ikke havde kørekort, var jeg afhængig af andre for at komme til træning. Da dem, jeg kørte med, stoppede, sluttede mit første DCH-eventyr derfor også.

I 2008 fik jeg min næste Toller, Mickey, og i 2009 startede vi på hvalpehold i DCH Risskov. Planen var egentlig bare lidt hyggelig hundetræning. Så mødte jeg klubbens formand, Ole.

Han fik overtalt mig til at blive instruktør – og så var min skæbne vist beseglet.

Da Baloo, min tredje Toller, kom til i 2011, blev han min første rigtige konkurrencehund, og pludselig begyndte DCH-programmet for alvor at fylde.

Man lærer undervejs

Med Baloo vidste jeg stort set ingenting om DCH-programmet, og derfor var jeg konstant lidt på bagkant. Først da vi var færdige i C-klassen, gik det op for mig, at det måske var en god idé at begynde at træne spor, som ventede i B-klassen.

Da vi så i 2016 stod og skulle til DM i B-klassen, tænkte jeg: Hov, måske skulle jeg også begynde at træne eftersøgning, som er en stor del af A-klassen.

Man kan vist roligt sige, at jeg lærte programmet hen ad vejen!

Da jeg fik min første Chodsky Pes, Sully, i 2020, havde jeg lært lektien. Vi begyndte tidligt at arbejde med både spor og eftersøgning, så jeg denne gang kunne være lidt på forkant. Det samme gør jeg i dag med min unge Chodsky Pes, Woody, fra 2024.

For mig handler det om hele tiden at udvikle træningen og nørde med de enkelte øvelser. Samtidig er det vigtigt at holde sig opdateret på programmet og eventuelle ændringer. Her er vi heldige i DCH Risskov at have en formand, der er rigtig god til at holde os konkurrencefolk opdateret.

Samarbejdet og glæden ved at træne er en stor del af motivationen i hundesporten.

Det bedste ved DCH

Noget af det, jeg holder allermest af ved DCH, er sammenholdet og fællesskabet. I hvert fald i vores klub er det en kæmpe del af det at komme til træning.

Men jeg elsker selvfølgelig også selve hundetræningen. Samarbejdet med mine hunde, udviklingen og muligheden for virkelig at nørde med en øvelse og finde ud af, hvad der virker for netop den hund, jeg står med. Ingen hunde er ens, og det er en stor del af fascinationen for mig.

Mine største oplevelser i DCH har været de gange, hvor træningen og arbejdet sammen med mine hunde har ført os hele vejen til DM. I 2016 deltog jeg i DM i DCH-programmet med Baloo, og i 2025 deltog jeg i DM i IFH3-spor med Sully. Det er oplevelser, jeg aldrig glemmer.

Hvorfor bliver jeg så ved?

Gennem årene er DCH blevet meget mere end et sted, jeg tager hen for at træne mine hunde.

Det er selvfølgelig glæden og passionen for hundetræning, der stadig driver mig. Jeg elsker processen, samarbejdet med hundene og følelsen, når noget, man har arbejdet længe på, pludselig lykkes.

Men DCH er også blevet en stor del af mit sociale liv. I dag findes hovedparten af mine venskaber i DCH.

Så måske passer mottoet “DCH for alle” egentlig meget godt på min egen historie. Jeg begyndte som teenager med en Toller og et agilityhold, uden nogen større plan. Siden er det blevet til flere hunde, instruktørarbejde, utallige timers træning, konkurrencer, DM-deltagelser og venskaber for livet.

Og jeg er stadig ikke færdig med at nørde hundetræning.

DCH – hundetræning, fællesskab og plads til alle